Forord
” Alt kan (næsten) lade sig gøre! ”
Der sker nyt hele tiden - også i forhold til kurser og efteruddannelser til medarbejdere inden for social og sundhedsområdet.
Hvis du har ønsker og behov ud over det vi tilbyder, så henvend dig endelig, for at udfordre os på vores motto: ”Alt kan (næsten) lade sig gøre”!
Ud fra arbejdspladsens ønsker og behov, kan vi ”strikke” mere specifikke forløb sammen, tone dem indholdsmæssigt til dine behov, og afholde dem meget fleksibelt; på skolen, på arbejdspladsen (dag/aften) opsplittet på flere dage osv.
Vi kommer således meget gerne ud på arbejdspladsen for at drøfte evt. opkvalificering, fælles kompetenceudvikling og uddannelsesplanlægning, for at finde frem til, hvilke muligheder der er mest hensigtsmæssige og økonomiske for arbejdspladsen.
Ved kurser/uddannelser rettet specifikt til en bestemt virksomhed, kan ekstra omkostninger/tillæg komme på tale.
Henvend dig endelig til en af vore dygtige medarbejdere i kursusafdelingen for at få information og afklaring.
Kurser og efteruddannelser, er i direkte forlængelse af skolens grunduddannelser og varetages af erfarne og professionelle undervisere med forskelligartet og relevant uddannelsesbaggrund og bred erhvervserfaring.
Den praksisnære undervisning skal medvirke til at styrke dine faglige og personlige kompetencer i det daglige arbejde.
Vi glæder os til nye spændende udfordringer sammen med dig i 2010.
Agnethe Haahr
Uddannelsesleder
|