Skip to main content

Elevrådsformand til elever; I er superhelte!

Læs hele afgangstalen fra Damian Eis her.

Hej, mit navn er Damian Eis, jeg er Social- og Sundhedsassistent.
Jeg er elevrådsformand, besidder en post i LUU og bestyrelsen. Jeg gamer uendelig mange timer foran computeren - og er en kæmpe nørd, som samler på papkort i stakkevis, til flere tusinde kroners værdi. Men det ændrer ikke på, hvad jeg vil her i livet, og hvad jeg har opnået her i dag.

Jeg vil gerne være superhelt.

Jeg vil bruge mine kræfter og energi på at gøre nogens liv til et bedre. I er også alle sammen superhelte i dag. Det er ikke alle superhelte, der bærer kapper, hvis man endda overhovedet kan sige kapper i flere tal. Jeg kom her til i en lastbil som 11-årig, så I må undskylde mit dansk. Vi har alle sammen vores forskellige baggrunde. Nogle af os har angst og PTSD grundet tidligere erfaringer, nogen af os kan ikke tale og render på toilet så snart ordet eksamen bliver nævnt. Men det er jo lidt - hvis ikke meget - anderledes herude på SOSU-Esbjerg.

Her bliver man anerkendt og guidet på rette vej. Det blev jeg i hvert fald tilbage på grundforløbet. Skolen lever op til sine pejlemærker, bortset fra lige den ene gang i forhold til empati, hvor vi skulle læse 70 sider somatik dagen efter, vi var kommet tilbage fra praktikken. :)
Undervisningen er præget af samarbejde, entusiasme og lærere, som brænder for faget, man kan sige superhelte med erfaring, som de deler med os. Der er noget helt fantastisk ved at komme ud til SOSU-Esbjerg, fordi man bliver set for den man er, og en fisk bliver ikke vurderet for dens evne til at klatre i træer (eller perfekt dansk-udtale).

Vurderingerne kommer fra nogen helt særlige personer, og her vil jeg gerne sige tak til Annemette, Peder, Caroline, Pia, Anette, Lene og ikke mindst Lisbeth som jo ikke kunne være her i dag, dog er hun stadig med i vores superhelte-arbejde. I har alle sammen været helt fantastiske, hver for sig.
Det er svært at sige noget personligt uden at lukke nogen ude, og det vil jeg ikke gøre. Men jeg vil gerne give en særlig tak til Lene, for at turde og være den du er. Du har bestemt ikke haft en nem rolle grundet det, som skete, men du har klaret det fantastisk. En særlig tak til Annemette, for at være klassens høvding, en man altid har kunnet snakke med, og forvente at man fik et ærligt svar. Tak til Peder for at give mig selskab i denne her flok af unge piger og endnu yngre kvinder, og tak for de mange timer vi har grint med dig. Tak til Pia for have knoklet hårdt for at få naturfag til at være noget vi kan tage med, og ikke et ord som vi bruger til at skræmme børn væk med. Tak til Caroline for at give os super mange redskaber til at klare psykiatripraktikken, og kunne tage hånd om alle de dejlige mennesker, som har det hårdt derude.

Jeg vil også gerne sige tak til vores fantastiske kontaktlærere fra os elever, I har fået os til at blomstre til dem, vi er i dag. I har haft nogen helt vitale roller i vores liv, i de sidste 3 år.

Tak til jer i klassen, for at I har gidet og bruge så meget energi på at få struktur og orden i mig. Jeg vil sige det er lykkedes delvist.

Tak til skolen som helhed, I har givet os et fantastisk sted at være i, i vores skoleperioder. Nogle af os har endda kaldt det for hjem. Nogle af os glædede sig altid til at komme i skole igen. Tak til Lisbeth, for at være den cooleste og “mest nede på jorden-direktør”. En personlig tak til Helle Pedersen og Jonna Thuesen, for at tage imod mig og give mig en mulighed for at blive uddannet som SSA.

OPDATERET: 

Damian Eis er blevet interviewet til en artikel i Jydske Vestkysten.

Læs artiklen her (kræver login).