Skip to main content

Modige Skills-piger

Camilla Höft og Janni Huvendick er hjemvendt med en masse faglighed, et venskab og nogle store oplevelser i bagagen.

Lørdag eftermiddag kulminerede et langt og lærerigt forløb for de to SOSU-elever fra Esbjerg, Camilla Höft og Janni Huvendick. 

Her afsluttede tre dages intens konkurrence til DM i SOSU-Skills, hvor pigerne fem gange var på scenen og blev testet i deres faglighed og evne til udføre forskellige pleje- og omsorgsopgaver.

“Det var helt vildt fedt. Det er noget vi ikke vil have været foruden. Al den læring, både personligt og fagligt, har udviklet os helt vildt meget,” siger Janni Huvendich.

Glade på vindernes vegne

I Arena Næstved dystede pigerne mod elevpar fra fire andre SOSU-skoler, og selvom sejren gik til skolen i Herning, var Camilla og Janni efterfølgende både stolte og glade.

“Det var bare fedt, at mødes med de andre SOSU-elever og være sammen om at profilere vores fag. Det er ikke sådan, at vi er skuffede - vi er bare glade på vindernes vegne,” siger Camilla Höft.

Direktør: Det kræver mod 

Direktør på SOSU Esbjerg Lisbeth Nørgaard er imponeret af de to piger:

“Det kræver mod, at stille op til DM i SOSU Skills. Det har både Janni og Camilla i den grad bevist, at de har.

De har trænet hårdt og har gennem mange forskellige udfordringer og prøvelser bevist, at deres faglige kompetencer er på det allerhøjeste niveau. De er fornemme ambassadører for vores fag.”

“Det var bare fedt, at mødes med de andre SOSU-elever og være sammen om at profilere vores fag. Det er ikke sådan, at vi er skuffede - vi er bare glade på vindernes vegne"

 

- Camilla Höft.