Skip to main content

SOSU-forløb for østeuropæere

Nyt tilbud i et samarbejde mellem Varde Kommune og SOSU Esbjerg.

Varde Kommune gerne vil motivere det forholdsvis store antal borgere i kommunen med østeuropæisk baggrund til at overveje at tage en SOSU uddannelse.

Kommunen er blevet opmærksom på, at der bor ca. 600 personer i kommunen som stammer fra Østeuropa. En stor del arbejder indenfor landbruget, men der er også mange medfølgende ægtefæller, som ofte ikke er i arbejde.

Varde Kommune og SOSU Esbjerg har derfor skruet et projekt sammen, som sigter mod at give deltageren et bedre kendskab til SOSU-faget med henblik på, at de evt. påbegynder en SOSU uddannelse i 2020.

Deltagerne modtager under forløbet danskundervisning og bliver introduceret til uddannelserne gennem teori og praktik.  De bliver ansat af Varde Kommune under hele forløbet til en månedsløn på ca. kr. 19.500 (hvis de er over 25 år). Forløbet starter 6/1 2020.

Der har tidligere på måneden været afholdt info-møde, hvor der mødte ca. 50 personer op.

Interesserede kan sende en ansøgning senest 5. november til Winnie Bejder på wije@varde.dk.