Grundforløb 2 - Pædagogisk assistent er et forberedende forløb, der klæder dig på til at søge ind på Hovedforløbet som Pædagogisk assistent
Mindst 2 i både dansk og matematik fra minimum 9.kl.
Hvis du er over 25 år kan der gælde andre regler for optagelse.
Det er muligt at søge ind, selv om du ikke opfylder adgangskravet om 02 i dansk og matematik. Du vil så blive indkaldt til en optagelsesprøve.
Vær opmærksom på at der er kvote på Grundforløb 2 – pædagogisk assistent, så det er ikke alle ansøgere der bliver optaget.
Du søger optagelse på Grundforløb 2 Pædagogisk assistent via www.optagelse.dk
Vi optager de bedst kvalificerede ansøgere ud fra den kvote vi har fået tildelt. Det er derfor vigtigt at du uddyber din ansøgning med begrundelse og vedlægger beviser, udtalelser m.m.
Vi bruger ansøgningen i vurderingen af, hvem der er bedst kvalificeret.
Læs mere om ansøgning og kriterier for optagelse her.
Du er meget velkommen til at henvende dig til skolen, hvis du har brug for hjælp til ansøgningen, telefon: 76106010.
Grundforløb 2 tager 20 uger
Undervisningen tager sigte på, at du opnår de faglige kompetencer der kræves, når du vil søge om optagelse på Hovedforløbet - Den pædagogiske assistentuddannelse.
Du har et uddannelsesspecifikt fag, der omhandler relevante emner inden for pædagogik, aktivitet, sundhed og kommunikation.
Derudover har du grundfagene dansk, samfundsfag, idræt og psykologi.
Du får SU under grundforløbet, hvis du er over 18 år. SU kan søges en måned før uddannelsesstart og først, når du har fået besked om, at du er optaget på grundforløbet.
Du søger SU i minSU på www.su.dk. For at få adgang til minSU skal du bruge en NEM-id, som du kan bestille på www.su.dk. Bestil den i god tid. På den måde er du sikker på, at du kan få din SU til tiden. SU-satsen afhænger af din alder og hvor du bor.
Grundforløb 2 – Pædagogisk assistent giver dig adgang til at søge ind på Hovedforløbet - Den pædagogiske assistentuddannelse.
Det er kommunerne, der ansætter pædagogiske assistent elever og mens du går på Grundforløb 2 fortæller vi om ansøgningsfrister og giver gode råd om ansøgningen.
Du kan kombinere din erhvervsuddannelse som Social- og sundhedassistent eller Pædagogisk assistent med en gymnasial uddannelse.
Social- og Sundhedsskolen Esbjerg har en afdeling i Vejen, hvor du kan tage dine grundforløb.
Ring til vores uddannelsesvejledere på telefon 76106010 alle hverdage mellem 10.00 og 12.00, eller besøg os i Åben Vejledning hver onsdag mellem 12.00 og 14.00.