Grundforløb 2 - SOSU-assistent er et forberedende forløb, der klæder dig på til at søge ind på Hovedforløbet som Social-og sundhedsassistent
Gennemført 9. klasse med bestået dansk og matematik.
Søg ind via www.optagelse.dk
Der bliver optaget elever 3 gange om året. Se vores holdstart her.
Grundforløbet varer max. 20 uger
På Grundforløb 2 SOSU-assistent arbejder du med emner, der vil blive uddybet på hovedforløbet.
For eksempel pleje, kommunikation, sundhed, arbejdsmiljø mv. (derudover Dansk på D-niveau, Naturfag på E niveau, Elementær brandbekæmpelse og Førstehjælp på erhvervsuddannelserne.)
Undervisningen foregår bl.a. i øvelokaler, hvor man træner færdigheder ud fra teorien.
Du får SU under grundforløbet, hvis du er over 18 år. SU kan søges en måned før uddannelsesstart og først, når du har fået besked om, at du er optaget på grundforløbet.
Du søger SU i minSU på www.su.dk. For at få adgang til minSU skal du bruge en NEM-id, som du kan bestille på www.su.dk. Bestil den i god tid. På den måde er du sikker på, at du kan få din SU til tiden. SU-satsen afhænger af din alder og hvor du bor.
Når du er færdig, kan du søge ansættelse i kommune eller region som Social- og Sundhedsassistentelev og starte på hovedforløbet på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg.
Du kan kombinere din erhvervsuddannelse som Social- og sundhedassistent eller Pædagogisk assistent med en gymnasial uddannelse.
Du er altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål om vores uddannelser på telefon 76106010.
Du kan også besøge os på skolen til Åben Vejledning hver torsdag mellem 12.00 og 14.00.
Social- og Sundhedsskolen Esbjerg har en afdeling i Vejen, hvor du kan tage dine grundforløb.