Læringsvejledning

 

På SOSU Esbjerg har vi et hold af dygtige læringsvejledere, der kan støtte dig med faglige udfordringer, struktur, læse-stave-vanskeligheder, ordblindhed og dansk som andetsprog (EA-dansk). Du kan også få hjælp til eksamensangst via samtaler og NADA-øreakupunktur. 

 

Mere om læringsvejledning


Har du læse-stave-vanskeligheder eller er du ordblind, kan du få hjælp til at klare uddannelsen. Hjælpen kan f.eks. være:
  • At få programmet AppWriter til din egen computer.
  • At få programmet CD ORD på din egen computer
  • Programmet IntoWords på din Mac
  • Ved behov kan vi teste dig for ordblindhed
  • Vi underviser dig i at bruge programmerne

Guide:

Bøgerne til din uddannelse er læst ind som lydbøger og kan downloades på www.lyd.munksgaard.dk

Se en video om ordblindetesten lige her: Film om ordblindetesten

EA-dansk – Erhvervsrettet dansk som andet sprog

Mange elever med dansk som andetsprog har stor gavn af at forbedre deres læse- og skrivefærdigheder i forbindelse med uddannelsen. Netop danskkundskaber har stor betydning for udbyttet af undervisningen, og for relationer og arbejdsopgaver i oplæring og job.

Skolen tilbyder derfor danskundervisning specielt tilrettelagt for flersprogede elever på vores hovedforløb. De elever, der har brug for at løfte deres evner til at tale, lytte, læse og skrive, skal deltage i EA-dansk.

For elever på hovedforløbet foretages en vurdering i samarbejde med din arbejdsgiver, læringsvejleder, uddannelsesvejleder og dit holds lærere. Det er obligatorisk at deltage i EA-dansk, hvis din arbejdsskriver vurderer at du har behov for at deltage i EA-dansk. Du får besked i din E-Boks og du bliver flekset i dit skema. Undervisningen er hver torsdag i din skoleperiode og for nogle elever også når du er i oplæring.  I EA-dansk arbejder du med at udvikle dine kommunikative kompetencer, sproglige- og faglige færdigheder og sproglig viden med en stigende grad af korrekthed i anvendelsen af sproget.

EA-dansk på skoleforløbet:  torsdag 12.10-14.10

EA-dansk i oplæring:            torsdag 13.00-15.00

Vi tilbyder dig:

Samtaler

  • Vi kan hjælpe dig, hvis du har præstations- og eksamensangst. Sammen med dig kan vi udarbejde nogle hjælpsomme strategier til at håndtere angsten. 
  • Du vil blive mere sikker og vil få større mod på at udsætte dig for de situationer, der plejer at volde dig problemer, fx at række hånden op i timerne, fremlægge foran de andre på holdet og endelig gå til prøve

 NADA

  • NADA er øreakupunktur, der virker afslappende og beroligende og fremmer fokuseret tænkning, koncentration og hukommelse. Det tilbydes af Marianne May, Didde Søgaard Olsen og Anne Elmelund Bendix

Anne og Didde er læringsvejledere

Hverdagen som ordblind studerende på SOSU Esbjerg

Mød vores læringsvejledere


Mariannemay4

Marianne Wittrup May

Læringsvejleder, bibliotekar og TR

Heidijacobi

Heidi Jacobi Madsen

Læringsvejleder

Didde Søgaard Olsen

Didde Søgaard Olsen

Læringsvejleder

Anne Elmelund Bendix

Anne Helt Elmelund

Læringsvejleder og koordinator

Susannevad

Susanne Vad Hansen

Læringsvejleder

Trine Berthelsen

Trine Høy Bertelsen

Læringsvejleder


Copyright © SOSU Esbjerg - Alle rettigheder forbeholdes | Web by the friendly dotpeople
Gå til toppen af siden