Bluero tandbørste

 

Denne elektriske tandbørste er udstyret med en sugefunktion og LED-lys i tandbørstehovedet, og kan eks anvendes hos borgere som har risiko for fejlsynkning ved tandbørstning, eller som er sengeliggende og hvor tandbørstning dermed er besværliggjort. 

Tandbørstens sugefunktion er designet til hurtigt at suge mundvand og tandgel op, hvilket både kan øge borgernes følelse af værdighed og forbedre personalets arbejdsmiljø.

Den medfølgende pose tømmes ved at fjerne skruelåget og kan derefter skylles grundigt, eventuelt med antiseptisk væske efter hver brug.

Det anbefales at bruge flydende tandgel med fluor (ikke almindelig tandpasta) for at opnå optimal sugeevne. Tandgelen kan købes på apoteket eller online.

Vi har på skolen 2 tandbørster - med tilhørende gebis, som kan anvendes til simulation.

Se introduktionsfilm nederst på siden.


Booking: Via Outlook

Lokation: fremgår af Outlook

Ressourceperson: Kenneth Pihl 

Målgruppe: SOSU, PA, Kursus samt Rekruttering

Undervisning der retter sig mod grundlæggende plejeopgaver- eks omkring sengeliggende borgere, borgere med rygmarvsskader, neurologiske eller kognitive skader.

Det sværeste ved tandbørstning er den mundvæske, som dannes under tandbørstningen. Der opstår risiko for fejlsynkning, og for personer med eksempelvis dårlig mundfunktionalitet eller ansigtslammelse kan spyt, tandgel, skum m.v. ryge ud af mundvigen og skal tørres af, før det spildes på tøj m.v.

Ikke alle personer kan selv spytte væsken ud, og uanset dette skal tandbørstningen afbrydes for en kortere eller længere pause, mens munden tømmes, så sundhedspersonalet kan se, hvor der skal børstes, og så personen ikke får væsken galt i halsen.

Forslag til fag / fagmål: Under udarbejdelse

Quickguide: Klik her

Instruktionsvideo: Klik her (Engelsk)

Link til producent: Klik her

Rengøring: Tandbørsten kan afsprittes eller vaskes i sæbevand. Opmærksom på at lukke af til opladningsstikket i bunden. Poserne kan skylles med vand. I praksis vil der være en procedure for poseskift.

Introduktion til Bluero tandbørste


Copyright © SOSU Esbjerg - Alle rettigheder forbeholdes | Web by the friendly dotpeople
Gå til toppen af siden