Samtykkeerklæring

Dataansvarlig

SOSU Esbjerg er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger.

SOSU Esbjerg
Gjesinglund Allé 8
6715 Esbjerg N
Telefon: 76 10 70 10
E-mail: post@sosuesbjerg.dk
CVR-nr.: 29554390

Afgivelse af samtykke

Ved at udfylde denne erklæring og trykke 'giv samtykke' giver jeg mit samtykke til, at SOSU Esbjerg må behandle mine personoplysninger i forbindelse med information, formidling og markedsføring af skolens aktiviteter og uddannelser.

Samtykket er frivilligt og kan til enhver tid trækkes tilbage. Hvis du vælger ikke at give samtykke eller senere trækker det tilbage, har det ingen negative konsekvenser for dig, heller ikke for din uddannelse eller ansættelse.

Lovhjemmel

Behandlingen af dine personoplysninger sker på baggrund af dit samtykke i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a.

Hvis du oplyser følsomme personoplysninger og disse behandles, sker det på baggrund af artikel 9, stk. 2, litra a. Det kan for eksempel være oplysninger om helbred, religion eller lignende. 

Opbevaring af dine personoplysninger

Dine personoplysninger opbevares på en sådan måde, at det ikke er muligt at identificere dig i længere tid end nødvendigt til de formål, hvortil oplysningerne er indsamlet.

Dine personoplysninger slettes derfor som udgangspunkt 5 år efter optagelsen/fotograferingen, medmindre der foreligger et nyt samtykke.

Bemærk, at materiale offentliggjort på internettet i nogle tilfælde kan være indekseret af søgemaskiner. Det betyder, at selvom SOSU Esbjerg fjerner materialet fra egne platforme, kan det i nogle tilfælde fortsat findes via søgemaskiner i en periode.

Tilbagetrækning af samtykke

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage.

Dette gøres ved at kontakte skolen via telefon eller e-mail:

E-mail: kommunikation@sosuesbjerg.dk
Telefon: 76 10 70 10

Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, gælder tilbagetrækningen fra den dag, du giver besked. Det vil sige, at SOSU Esbjerg gerne må behandle dine personoplysninger i tiden fra du gav samtykke til du trækker det tilbage. 

Formålet 

Formålet med at behandle dine personoplysninger er markedsføring og information om SOSU Esbjerg og de uddannelser eller kurser, som skolen udbyder.

 

 


Copyright © SOSU Esbjerg - Alle rettigheder forbeholdes | Web by the friendly dotpeople
Gå til toppen af siden