AMU nummer: | 42923 |
Start dato: | Ikke fastsat |
Slut dato: | Ikke fastsat |
Tilmeldingsfrist: | Ikke fastsat |
Mødetid: | 08:00 - 15:25 |
Regler og vilkår for AMU: | Information om amu |
Heidi Dalsgaard
Telefon: 2910 4320
E-mail: hda@sosuesbjerg.dk
På dette forløb får du mulighed for at udvikle dine kompetencer til at støtte og udvikle elever med særlige læringsforudsætninger, der kan gøre det vanskeligt for dem at opnå uddannelsens kompetencemål.
Du tilegner dig viden om de særlige kendetegn, læringsmæssige udfordringer og kulturforståelse samt færdigheder i at anvende samtalen som pædagogisk støtteredskab i mødet med den enkelte elev.
Ud fra en ressourcefokuseret og relationel tilgang opnår du forståelse for, hvordan kulturelle, sociale og psykiske faktorer skaber forudsætninger for læring. Det fordres af en rummelighed og mangfoldighedsforståelse, hvor du gennem den anerkendende pædagogik medvirker til at inspirere og understøtte elevens behov for rammer, rum og struktur.
Med afsæt i dette tilegner du dig redskaber og metoder til at planlægge, gennemføre og evaluere individuelle læringsforløb i samarbejde med elever med særlige læringsforudsætninger.
Det kan være målgruppen af elever, der f.eks. har gennemgribende kognitive, - og emotionelle forstyrrelser eller den tosproget elev, som kan have brug for en særlig vejledningsmæssig indsats på grund af faglige, personlige, sociale, sproglige og læringsmæssige udfordringer, som kræver en særlig støtte og motivation fra dig, som oplæringsvejleder.
Desuden reflekterer du over din egen rolle i vejledningssituationen, samt over betydningen af et anerkendende, støttende og udviklende læringsmiljø. Vi vil i forløbet tage udgangspunkt i dig og din praksis og med et særligt fokus på den enkeltes elevs ressourcer, kompetencer og potentialer for læring, udvikling, trivsel og dannelse på vejen til opfyldelse af uddannelsens oplærings, - og kompetencemål.
Formålet med forløbet er, at du oplever dig bedre rustet til at kunne håndtere og udføre dine opgaver som oplæringsvejleder, så både du og eleven styrkes i jeres fremtidig praksis.
Download kursusbeskrivelse her
SOSU Esbjerg
Gjesinglund Allé 8
6715 Esbjerg N
Telefon +45 76 10 60 10
E-mail post@sosuesbjerg.dk